Opholdsstedet Storskoven
Opholdsstedet Storskoven har specialiseret sig i pædagogisk arbejde med unge mellem 13 og 27 år med adfærdsmæssige, sociale eller psykiske problemstillinger.
Aktivering og uddannelse er nøgleord på Storskoven, da vi mener, at det har afgørende betydning for den unges fremtid og selvbillede. De unge involveres i deres egen handleplan, liv og ADL træning vægtes højt alle unge, så målet er klart. De unge skal hurtigst muligt blive i stand til at fortsætte deres liv i egen lejlighed.
Relationsarbejdet med de unge er af afgørende betydning og vægtes højt.
Storskoven udmærker sig ved at være tæt på transportmuligheder og indkøb.
En positiv tone i det daglige er væsentligt og vi forsøger at fastholde detaljer, der indgyder til en positiv tilgang; duft af hjemmebag, god mad, blomster i vindueskarmen, orden på fællesarealer m.v.
De unge bor på store lyse værelser, hvor der er plads til at indrette som man vil – en stor seng, stort fjernsyn eller store højttalere. Vi har gode fællesarealer med rum til bordtennis, pool, trommer m.v. og vi har plads til at familien kan overnatte.
Individuelle behov
Vi gør meget ud af, at fritiden også dækkes efter individuelle behov og ønsker, derfor bruger vi de lokale foreninger og klubber. Kan Tommerup ikke dække fritidsinteresserne, er der ikke langt til Odense.
Der er mulighed for mere selvstændig bo-træning i det, vi kalder for nummer 15. Nummer 15 er en bygning for sig selv, der dog er en integreret del af Storskoven. Her er plads til at tre unge kan bo for sig selv og deler køkken og bad. Det er for de unge, der står tættest på en udslusning eller ungestøtte.
Kontakt Storskoven
Vagttelefon: (+45) 42 13 15 81
Afdelingsleder Sanne Ambo Rasmussen: (+45) 31 36 24 70