Nordskoven

Opholdsstedet Nordskoven

På Nordskoven er vi altid klar til at modtage unge mennesker som har brug for tydelig rammesætning, genkendelighed og autentiske voksne omkring sig. Nordskoven modtager unge i §66 og §107 samt unge i ungdomssanktion fase 2.

Nordskoven er beliggende på Nordfyn 9 km fra Bogense. Væk fra fristelser og Dette giver os mulighed for at skabe en struktureret og beskyttet hverdag for unge mennesker, som kan have risikovillig og uhensigtsmæssig adfærd.

Nordskovens personale er kendetegnet ved at være meget tydelige og villige til at tage “det lange seje træk”. Der arbejdes på at skabe genkendelighed og fastlagte aktiviteter i henholdsvis skole, arbejde og fritidsliv, så de unge oplever at mestre positive rutiner.

Vi tror på at relation og motivation er nøglebegreber i en pædagogisk behandling, men husker samtidig at glæde, sjov og et kærligt skub nødvendigvis også må være en del af hverdagen. Velkommen til Nordskoven!

Boenheden

En positiv tone i det daglige er væsentligt og vi forsøger at fastholde detaljer, der indgyder til en positiv tilgang; duft af hjemmebag, god mad, blomster i vindueskarmen, orden på fællesarealer m.v.

De unge bor på store lyse eneværelser med egen lås, hvor der er plads til at indrette som man vil – en stor seng, stort fjernsyn eller store højttalere. Vi har gode fællesarealer med rum til bordtennis, pool, trommer m.v. og vi har plads til at familien kan overnatte.

Individuelle behov

Vi gør meget ud af, at fritiden også dækkes efter individuelle behov og ønsker, Vi forsøger så vidt det er muligt at benytte os af lokalforankrede tilbud, men vi tilbyder ligeledes diverse aktiviteter på matriklen, som f.eks pool, gaming, motorværksted, fodbold, basket, fitness og motorcross.

Der arbejdes altid ud fra en individuel plan, således individuelle mål, ønsker og tiltag kan tilgodeses. Nordskoven fungerer dog som et fællesskab og der vil være aktiviteter og ugentlige gøremål der foregår i fælles rammer.