”Anerkendelse, respekt & ligeværd.”
Hos DSI Storskoven er vores grundsyn og værdisæt dét, som vi i dag kender som Det nye børnesyn. Dette kræver, at vi først og fremmest ved, hvad vi vil og hvorfor vi vil det. Børn og unge læser mellem linjerne, og det har langt større betydning, hvad vi viser gennem vores handlinger, og hvordan vi siger vores ord, fremfor dét vi egentlig siger. Vi tager ansvar, viser os som de bedst mulige rollemodeller – og fordre det, at vi sadler om, ændre en beslutning eller må komme med en forklaring, så er det det, vi gør. Det er nødvendigt, at vi kender os selv, og hinanden som voksne, for at vi kan sætte de nødvendige rammer og grænser, så de unge har en reel chance for at kunne mærke os, navigere – og allervigtigst få lov til at mærke sig selv.
I det nye børnesyn er voksne og børn ligeværdige – ikke ligestillede. Vi voksne har stadig ansvaret for relationens kvalitet, dette kan børnene ikke tage ansvaret for. Det er derfor vores ansvar, at barnets / den unges grænser bliver behandlet med respekt og oprigtig interesse, samt, at have blik for, at der skal to til en relation.
Børn og unge gør ikke, som vi siger– men som vi gør. Derfor tror vi, i det nye børnesyn, ikke på lange forskrivelser og belæringer, men at stå frem som et godt eksempel, og vide at vores betydning i langt højere grad er vægtet på en vejledende rolle fremfor formanende og opdragende. At blive lyttet til og få sin vilje er to vidt forskellige ting. En relation med ligeværdighed indebærer at vi betragter os selv og barnet som værende lige meget værd. Begge har ret til at have sine egne følelser, tanker og meninger, men at det er den voksne, som har ansvaret for, hvad der skal ske.
Derfor ligger der per automatik en anerkendende tilgang i det nye børnesyn, som vi altid har for øje i mødet med hinanden på Storskoven; vi er ikke ens, har ikke samme baggrund eller behov, men alle har ret til at blive mødt med ligeværdighed, anerkendelse og respekt.
Det nye børnesyn kommer blandet andet til udtryk ved, at vi voksne har et højt refleksivt niveau. Vi skal turde at se indad på vores egen gøren og laden – og tale sammen. Kommunikation er nøglen til at vi kan nå og forstå hinanden. Vi kan ikke bede andre om noget, vi ikke selv står på mål for. Derfor er det vigtigt, at vi er lydhør, ægte, nærværende og ansvarlige i mødet med hinanden, i mødet med børnene og de unge, og viser os som de mest kærlige, tydelige omsorgspersoner som muligt, der ikke er fejlfri, men ægte og nærværende med deres bedste som vores største interesse.
Metode og pædagogik
Vi kombinerer den individuelle socialpædagogiske tilgang med faste, tydelige og trygge rammer. Dette sker gennem social tilpasning, struktureret hverdag, aktiv skolegang, beskæftigelse og forældreinddragelse.
Når en ung indskrives hos os, kommer vedkommende ofte fra kaotiske forhold, hvor svigt og uforudsigelighed har været en del af dagligdagen. Disse unge har ofte en meget ringe tillid til omverdenen og til de voksne, der skal tage ansvaret for dem. De har været vant til selv at skulle tage et “voksen”- ansvar. Det har givet dem en skæv udvikling – socialt og følelsesmæssigt. Her bruger vi strukturen som et redskab til at stille relevante og alderssvarende krav til den enkelte unge om almindelige normer (opdragelse) og til at give dem en normal døgnrytme.
I metoden tages desuden afsæt i PAS (Pædagogisk Analyse System), der, via testning, afdækker den unges kompetencer, potentialer og problemstillinger. Den unge får foretaget en PAS-vurdering senest en måned efter ankomst. PAS-testen indgår også som en vigtig del i udviklingsplanen og er et væsentlig redskab i Storskovens arbejde med de unge.
PAS
PAS (Pædagogisk Analyse System) og er et neuropædagogisk redskab til udredning af de unges måder at løse opgaver på. PAS er udviklet for at finde potentialer og forudsætninger for læring, altså at identificere, hvad den unge kan eller kan med hjælp. PAS systemet er inspireret af flere kilder heraf kan nævnes Alexander Luria, Lev Vygotsky, Howard Gardner og Reuven Feuerstein.
Fælles for kilderne er at mennesker forstås som individer med mangfoldige og foranderlige muligheder og PAS placerer sig derfor metodisk i en dynamisk ramme.
PAS er et redskab, som alle faggrupper kan bruge og er altså ikke forbeholdt f.eks. psykologer. Man skal dog for at gøre brug af det gennemgå en PAS konsulent uddannelse.
Når der flytter en ny ung ind hos os bliver den unge PAS vurderet. PAS vurderingen gennemføres snarest efter indflytningen, så vi så tidligt som muligt har et grundlag at arbejde pædagogisk efter og dermed udarbejde hensigtsmæssige udviklingsplaner. Når den unge har boet på opholdsstedet Storskoven i et halvt til et helt år, gennemføres PAS vurderingen igen. Ved genvurderingen kan vi resultatdokumentere og revidere udviklingsplanerne. På denne måde kan vi løbende evaluere den unges udvikling og dokumentere udviklingen for den unge, forældrene og sagsbehandlere i kommunerne.
Vi har mange års erfaring med PAS systemet. Kontakt os endelig og hør nærmere om forløbet.